Forside       Event       Holdtilmelding       Holdoversigt       Shop       Bestyrelsen       Trænere       Kalender       Lukkedage    Om os   Kontakt
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  

 



Nyheder

April 2012
Guld og sølv til level 4 ved SM. TILLYKKE
 
 
 
 

 
 
April 2012
Guld til teen 2 ved SM. TILLYKKE
 
 
15. april 2012
SM for teen-2 U-14 i Rødovrehallen. Vi deltog med  14 hold.
 
 
 
28. marts 2012
Indvielse af nyt klublokale i Engelsborghallen.
 
 
 
25. februar 2012
Intern stævne for teen 1 og teen2.
58 af vores dejlige ungdomsspillere deltog i en dejlig dag.
 

Se flere billeder på teen siden
 
 
11. februar 2012
Teen 2 stævne i Englesborghallen
 

En dejlig dag med masser af gode teen 2 kampe og godt humør.
 

4. december 2011

 
 Clara, Caroline, Helene, Patricia, Pernille, Ida
Anna, Beifern, Rebecca, Helya.
På holdet er også Hannah, som ikke var med til finalestævnet.

SÅDAN - et kæmpe tillykke til superholdet DU18B/DU16A.
Teen-pigerne Lyngby-Gladsaxe 2 fik en 2. plads i den samlede Grand Prix turnering med i alt 24 hold.

En flot pokal af "sølv" er nu blevet holdets ejendom.
Pokalen er det flotte resultat af holdets indsats gennem 5 Grand Prix stævner. Holdet har gennem hele sæsonen udviklet sig både volleymæssigt og ikke mindst som hold. Efter en flot indsats i efteråret, lykkedes det at få en af de seks pladser i finalestævnet. Efter en, efter trænernes mening, lige lovlig tæt kamp vandt pigerne
2-1 (25-15,18-25,15-7) over Hvidovre og derefter sikkert 2-0 (25-21,25-7) over VK Vestsjælland. Dermed var finalepladsen sikret. Her løb holdet så ind i BRH-volley der mønstre flere divisions- og landsholdsspillere.
Trods overmagten lykkedes det Lyngby-Gladsaxe 2 at give værdig modstand og holdet flugte godt med i begge sæt, men måtte se sig besejret 2-0 (25-12,25-14) efter holdets bedste kamp. Flot.
Vi trænere ser frem til at følge dem i foråret, hvor vi agter at fortsætte træningssamarbejdet, som blev etableret i efteråret, da der kun var 3-4 DU 18 spillere.
Vi har besluttet at lade de unge går solo i DU16 turneringen, og dermed satse på en plads til SM stævnet i DU16 rækken.

7. november 2011
Skolestævne i Engelsborghallen
 

3. klasserne fra Engelsborgskolen havde en dejlig formiddag med kidsvolley.

16. november 2011
Tilmelding til Pokalfestivalen er åben.
 
Kære alle,
 
Tiden nærmer sig sæsonens største volley begivenhed i Danmark. Nemlig pokalfestivalen.
 
Festivalen foregår i Odense i dagene den 21.-22. januar, og man regner med deltagelse af omkring 1500 volleyspillere.
 
Arrangørerne er rigtig tidligt ude i år, og vi vil gerne følge deres gode eksempel.
 
Vi vil operere med to datoer:
 
- 10. december: Tilmeldingsdeadline, hvor man indbetaler et depositum på 100 kr.
- 10. januar: Betaling af restbeløb.
 
På denne måde får vi rabat hos DVBF, da vi tilmelder holdene tidligt, og vi kan arrangere billig transport. Vi vil så inden den 3. januar have arrangeret transport til alle, hvorefter vi kender det præcise beløb for deltagelse i festivalen.
 
Melder man fra i perioden mellem den 10. december og 10. januar, så mister man sit depositum.
 
Vi regner med at deltagerprisen kommer til at ligge i følgende intervaller:
 
Kids og teenspillere:
650-750 kr. inkl. transport, mad og indgang til landspokalfinalerne.
 
Seniorspillere:
175 kr. (frokost lørdag og seniorfest m/spisning lørdag aften).
125 kr. (seniorfest m/spisning lørdag aften).
50 kr. (seniorfest u/spisning lørdag aften).
 
+ transport (200-350 kr.).
+ entré til landspokalfinalerne, hvis man ønsker dette.
 
Lyngby-Gladsaxe stiller hold i følgende rækker: 
 
Kidsvolley: Level 0-1-2-3-3 åben (mix), Level 4 (piger og drenge)
Teenvolley: Teen 2: U14, U16, U18 - piger og drenge.
Ungdom: U14, U16, U18, U21 - damer og herrer.
Senior (spilles som dagsstævne lørdag): Damer A og B, Herrer A og B, Mix A og B
Beachvolley: Damer, Herrer
 
 
Mvh
Jan Kold og Carsten Olsen
Arrangørgruppen 
  
16. november 2011
Guldregn til Level-3 stævne.
 
WOW – siger jeg bare. Sikke en søndag!
 
Seks spillere fra Buddinge-Kids var med til et kæmpe level 3-stævne i Hvidovre søndag den 13. november: Eleonora, Louise, Julie, Olivia, Natalie og Silvia.

To af pigerne havde ikke prøvet at spille et level 3 stævne før, så det var en lille portion sund nervøsitet, som hurtigt blev manet til jorden af holdets andre spillere:
”Vi skal nok klare det”, sagde de, da vi endelig havde fundet ud af hvilken bane vi skulle spille på (lidt kaos mht den tekniske afvikling af stævnet..).
 
Jeg valgte kun at sætte 1 hold – dvs. med to udskiftningsspillere med løbende indskiftning, hvilket fungerede rigtigt fint. De to på sidelinjen  opmuntrede hele tiden dem på banen til at yde deres bedste. Holdet havde ikke tidligere spillet sammen, men fungerede rigtigt godt og – ikke mindst – var de positive hele tiden. Også den ene gang de faktisk kom bagud et par points. Men de var aldrig ”truet” på førstepladsen. De styrede faktisk kampene så meget at alle 4 kampe blev vundet med sæt-cifrene 2-0 – suverænt. 

Behøver jeg sige at træner og forældre var pavestolte da guldet var hjemme?
 
Slutteligt vil jeg nævne at alle havde deres andel i sejren:
- Louise for gode BS og en suverænt flot overhåndsserv.
- Julie for 100% server.
- Silvia for flotte BS-hævninger og sin afgørende blokade så vi vandt næstsidste kamp.
- Eleonora for gode BS-hævninger og sit mod til at prøve at lave overhåndsserver på 3. serve mange gange.
- Olivia for gode BS-hævninger og positive ånd
- og endelig Natalie for sine forsigtige men efterhånden rigtigt gode BS-hævninger og underhåndsserve.
 
En fornøjelse af være coach denne søndag! ”
 
Anne Hansen
Træner level 3/4 – Buddinge-Kids
 
Editors note:
Fantastisk - og Engelsborg-Kids fik også guldmedaljer med hjem fra dette stævne - godt gået!
 
 
24. Oktober 2011
Første sejr til Volleyligaholdet 
 
Fjerde runde i volleyligaen for damer gav fuld gevinst til Lyngby Volley efter en flot udebanesejr over Aarhus Volleyball med 3-0 (27-25, 26-24, 25-23).
Lyngby havde i de første tre runder mødt de stærkeste i ligaen, og netop disse hold har da også lagt sig klart i spidsen med Holte og Brøndby som ubesejrede.

Lyngby forventede på forhånd at kunne spille lige op med de øvrige hold i ligaen, og den første udfordring blev altså Aarhus på udebane.

Lyngby startede bedst med en god føring i første sæt men blev indhentet og en gyserafslutning resulterede i sætsejr på 27-25.
Især samspillet mellem Lyngbys amerikanske hæver Lindsey Strickland og centerspilleren Signe Berg fungerede fremragende.

2. sæt blev lige så tæt og intenst, men igen trak Lyngby det længste strå med endnu en tæt sejr, denne gang på 26-24.
Brasilianske Anile Clemente spillede stærkt i dette sæt og hendes samarbejde med Lindsey Strickland gav mange point til Lyngby.
I 3. sæt virkede Aarhus trætte, og Lyngby havde en god 3-4 points føring det meste af sættet, men også denne gang skulle der en lidt for spændende afslutning til. Anile Clemente smashede den sidste bold i gulvet til 25-23 på endnu en fremragende hævning fra Lindsey Strickland, som efterfølgende blev valgt til kampens bedste spiller.
 
 Billedet: Lindsey Strickland

Lyngbys amerikanske træner Jillian Hadder vurderer kampen således:

"Efter to ugers stenhård træning følte jeg virkelig, at vores hold er på rette vej og sammenspillet mellem de mange nye spillere er ved at være rigtigt godt”, og træneren fortsætter:
"Hårdt arbejde ved træningerne i Engelsborghallen var tydeligvis overført til banen i Aarhus, og samtlige mine spillere leverede fremragende præstationer i dag. Gensidig tillid spillerne imellem betyder en fornyet ro, og der er klare aftaler om rollefordelingen på banen. Noget vi har arbejdet målrettet for til hver eneste træning. Vi spiller nu som et hold og efter tre nederlag på stribe til topholdene, glæder jeg mig over, at vi med denne sejr har vist, at vi er med for at vinde flest mulige kampe, og at ingen af de andre hold skal føle sig sikre, når de møder os. Vi glæder os allerede til næste kamp på lørdag den 30/10 i Engelsborghallen kl. 13.00”.

Pressekontakt:
Mikkel Eriksen
+45 20708838
mer@lsb.dk
 
 
SPONSORER



Denne side er drevet af Klubmodul.dk